Nynorske ord og uttrykksmåtar

Ordtilfanget på bokmål og nynorsk er i stor grad det same, sjølv om ein del ord blir skrivne og bøygde ulikt i dei to målformene. Det er òg ein del bokmålsord du ikkje kan bruke på nynorsk.

«An-be-het-else»-ord

Forstavingane an-, som i anklage, og be-, som i begravelse, er forstavingar vi har fått inn i bokmålet frå tysk. Det same gjeld endingane -else, som i forelskelse, og -het, som i kjærlighet. Det er vanleg å kalle ord som inneheld desse stavingane, for an-be-het-else-ord. Du kan bruke ein god del av dei i nynorsk, men du må skrive -heit i staden for -het, som i nyheit, og du må bøye heit-orda som hokjønnsord.

I nokre tilfelle du bruke andre ord. Det gjeld blant anna desse an-be-het-else-orda (lista er ikkje fullstendig):

Bokmål

Nynorsk

anklage

ansette

antakelig

antall

avgjørelse

begravelse

begrense

begrep

begrunne

begynnelse

begå selvmord

bekymring

beskylde

ensomhet

forbrytelse

fortsettelse

frihet

helhet

hemmelighet

innflytelse

kjærlighet

ledelse

likhet

medlidenhet

mulighet

nærhet

oppmerksomhet

oversettelse

rettferdighet

rettighet

samvittighet

selvstendighet

tillatelse

trygghet

tålmodighet

uenighet

virkelighet

ærlighet

skulde

tilsetje/tilsette

truleg, antakeleg

tal på, mengd (f)

avgjerd, avgjersle (f)

gravferd (f)

avgrense

omgrep (n)

grunngi/grunngje

begynning, byrjing

gjere sjølvmord

otte (m), sut (f)

skulde/skylde

einsemd (f)

brot(t)sverk (n)

framhald, vidareføring, fortsetjing

fridom (m)

heilskap (m)

løyndom (m), løynd (f), hemmelegheit (f)

innverknad (m)

kjærleik (m)

leiing (f)

likskap (m)

medkjensle (f)

utveg, sjanse (m), moglegheit (f)

nærleik (m)

(opp)merksemd (f)

omsetjing (f)

rettferd (f)

rett (m)

samvett, samvit (n)

sjølvstende (n)

løyve (n), lov (m/f), tillating

tryggleik (m)

tolmod (n)

usemje (f)

verkelegheit (f), røyndom (m)

ærlegdom (m)

 

Fleire viktige ord som er ulike på bokmål og nynorsk:

Bokmål

Nynorsk

allerede

allikevel

annerledes

bare

bedre

bo

budskap

dyp

egen

ellers

for øvrig

foran

foregå

forhånd

forrige

fortsatt

fremskritt

gjentakelse

gjøre

grusom

hellig

hensyn

hevne

hjem

hjerte

hode

imidlertid

innlede, innledning

kilde

klær

lede, en leder

løpe

lyve

middelalderen

morsom

muntlig

ond, ondskap, ondskapsfull

oppgave

oversette

saga

sagn

samme

sammen, sammensatt

savne

se

selv

selvstendig

selvfølgelig

si

spille

spise

spørre

sted

syk

tegn

til stede

tro, en tro

tross alt

verden

virkemiddel

vold, voldta

uke

utgi

utsagn

øst

øye

øyeblikk

århundre

alt, allereie

likevel

annleis

berre

betre

bu

bodskap (n/m)

djup

eigen

elles

elles

føre, framfor

gå føre seg, hende

førehand

førre

framleis

framsteg (n)

gjentaking (f), oppatt-tak (n)

gjere

fæl, hjartelaus, rå, grufull

heilag

omsyn

hemne

heim (m)

hjarte (n)

hovud (n)

likevel

innleie, innleiing

kjelde (f)

klede (fleirtal)

leie, ein leiar

laupe, springe

lyge, ljuge

mellomalderen

morosam

munnleg

vond, vondskap, vondskapsfull

oppgåve (f)

setje om/sette om, omsetje/omsette

soge (f)

segn (f)

same

saman, samansett

sakne

sjå

sjølv

sjølvstendig

sjølvsagt

seie

spele

ete

spørje

stad (m)

sjuk

teikn

til stades

tru, ei tru

trass alt

verd (f)

verkemiddel (n)

vald, valdta

veke (f)

gi/gje ut

utsegn (f)

aust

auge (n)

augneblink (m)

hundreår (n)